overmaster

英 [ˌəʊvə'mɑ:stə]      美 [ˌoʊvə'mɑstə]
  • vt. 征服;压倒;打败
overmaster
«
1 / 5
»
overmaster (v.)
mid-14c., from over- + master (v.). Related: Overmastered; overmastering.